Når en person dør, vil skifteretten altid blive inddraget. Skifteretten er den myndighed, som tager stilling til, hvordan boet efter afdøde skal skiftes. Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet og vil herefter rette henvendelse til den pårørende, der står som anmelder på dødsanmeldelsen.
Som anmelder af dødsfaldet vil du kort tid efter dødsdagen modtage en indkaldelse om at møde i skifteretten. Mødet vil typisk finde sted ca. tre uger efter dødsdagen. Ved mødet i skifteretten skal du i fællesskab med skifteretten opgøre afdødes efterladte værdier og gæld.
Det er kun anmelderen af dødsfaldet, der formelt bliver indkaldt til mødet i skifteretten. Men som regel skal alle afdødes arvinger tage stilling til, hvordan boet skal behandles. Det kan derfor være praktisk, at du, som anmelder af dødsfaldet, tager andre familiemedlemmer med til mødet eller sørger for at få en fuldmagt fra dem – en såkaldt skiftefuldmagt. Fuldmagtsblanketten fås hos skifteretten eller på www.skat.dk.
Til mødet i skifteretten skal du medbringe:
Værdien af afdødes og efterlevende ægtefælles ejendele er det beløb, som du vil kunne sælge ejendelene for f.eks. på en auktion.
Som forberedelse til det første møde kontakter nogle skifteretter SKAT. Desuden undersøger skifteretten hos Centralregistret for Testamenter, om der er oprettet testamente.
På mødet spørger skifteretten om afdødes familieforhold. De arvinger, der er tilstede, har pligt til at give disse oplysninger. Desuden vejleder skifteretten dig om valg af skifteform og hjælper eventuelt med at udfylde diverse blanketter. Har du medbragt alle de nødvendige papirer til mødet, kan skifteretten allerede på mødet vejlede dig om, hvilken skifteform du kan vælge. De fleste mindre dødsboer bliver helt afsluttet i skifteretten på dette møde. Og du går fra mødet med en skifteattest. Skifteattesten er dit bevis for, at du kan bestemme over afdødes aktiver, f.eks. afdødes bankkonti.
Hvis skifteretten ikke kan afgøre skifteformen på det første møde, udsættes behandling af sagen.
Som arving skal du tage stilling til, hvad der skal ske med afdødes penge, ejendele og eventuelle gæld – det vil sige dødsboet. Er dødsboets forhold let overskuelige, vil du som regel kunne klare dig med den hjælp, du får i skifteretten. Er du arving i et mere omfattende dødsbo, vil du derimod have brug for rådgivning fra f.eks. en revisor eller en advokat. Vælger du et lade dig rådgive af en revisor eller en advokat, sikrer du dig imod følger af fejl i behandlingen af boet både gennem rådgiverens ekspertise og ansvarsforsikring.
Når skifteretten har sluttet boet, skal du betale retsafgift og eventuel boafgift. Om der skal betales retsafgift og boafgift afhænger af, hvem der skal arve, og hvordan du vælger at opgøre boet.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, bør du altid kontakte skifteretten.