Hvad skal du have klar til bedemanden?

For at kunne anmelde et dødsfald til myndighederne har bedemanden brug for visse attester og dokumenter. Derfor vil det være til stor hjælp, hvis du har mulighed for at fremskaffe følgende til samtalen med din lokale bedemand:

  • Afdødes personnummer (f.eks. via sygesikringsbevis)
  • Evt. ægtefælles personnummer
  • Dokumentet “Min sidste vilje”, hvis det er udfyldt
  • Kvittering for Forudbetalt Begravelse, hvis en sådan er købt
  • Evt. relevante oplysninger om eksisterende gravsted

Desuden vil det være klogt at forberede følgende:

  • Aftale i familien, om afdøde skal begraves i kisten eller brændes
  • Overveje hvor og hvornår højtideligheden skal foregå – hvis der skal være en højtidelighed
  • Finde det tøj, afdøde skal have på i kisten

Da dødsanmeldelse i dag foregår digitalt, er der ikke længere behov for dåbs- og vielsesattest ved samtalen med bedemanden.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 33 13 75 40 eller læse mere her på hjemmesiden, hvor du også finder en butiksoversigt og telefonnumre på Begravelse Danmarks lokale bedemænd over hele landet.

 FIND DIN LOKALE BEDEMAND

RING DØGNET RUNDT

52 112 112