Kære Frederik
“Camping var for dig ren lykke og ægte sommermagi – duften af grill, lyden af latter og den helt særlige frihed i klipklapper. Du elskede hvert eneste øjeblik, også selvom fluerne altid var lige lidt for nærgående, musene kunne få dig til at hoppe hurtigere end du selv ville indrømme, og pindsvin i mørket pludselig lød som vilde dyr fra en naturfilm. Alligevel var du aldrig i tvivl om, at camping var stedet, hvor hjertet fandt ro og smilet sad løst.
Og lågen? Den var mest til pynt, for du gad selvfølgelig ikke åbne den, når du i stedet kunne falde klodset over hegnet, grine af dig selv og fortsætte aftenen, som om det hele var præcis, som det skulle være.
Kommer til at savne disse stunder med dig ❤️

For helvede bror😡😡😡det skulle være omvendt ❤️❤️❤️❤️❤️

Hvilket minde skal man vælge, når man har tusind at vælge imellem?
Men når jeg sidder her, med Gizmo snorkende ved siden af mig, så er jeg ikke i tvivl. Han er vores minde.
Da Sommer tiggede og bad om, om hun ikke nok måtte få en hund og du, der aldrig kunne sige nej, blev enige om, at det skulle vi da have.
Så en dag i februar, midt i din mors fødselsdag, fik vi meldingen om, at der var en hvalp klar til os.
Afsted det gik til Køge (vi skulle bare kigge)
Men der gik ikke mange minutter, inden du havde forelsket dig i en anden hund fra kullet. Du ville have den lille outsider. Ham der gik for sig selv og egenligt ikke havde interesse i at vi var der.
Så ham blev det. Og vi tog ham med hjem med det samme. Vi svingede lige forbi dyrehandlen, hvor du, som altid, ikke kunne begrænse dig. Din nye ven skulle ikke mangle noget 😀
Du kunne slet ikke vente til ungerne kom hjem og selvfølgelig blev du kåret til årets far, især hos Sommer. Heldigvis fandt Tristan og Milan også en ven i Gizmo, lige bortset fra når han spiste en lader, eller en sko 🙈
Til det sidste, var det børnene og Gizmo du talte om, dem du savnede. Dem samvittigheden navigerede over på.
Nu har jeg Gizmo tilbage og han bliver mit minde om dig.
Helt på kukkuk planet, sidder vi og taler om dig. Mest mig, Gizmo sidder bare med sit hovede på skrå og lytter.
Jeg lover dig stadig, at jeg nok skal passe på ham. At han altid vil være en del af vores historie.
Jeg savner dig ven og undskyld, at jeg ikke kunne redde dig.
Jeg vil aldrig glemme dig ❤️

Kære lillebror

Jeg vil altid mindes vores hyggelige og sjove stunder sammen.
Din store kærlighed til dine tre børn stod altid klart for mig og jeg ved, at du trods alt tænkte på dem og inderst inde ønskede, at du kunne være der for dem.
Der var bare noget, der tog dig væk fra os. Noget, vi ikke kunne nå.
Jeg håber og tror på, at du nu er et bedre sted.
❤️