Når døden giver dårlig samvittighed
Ukrudtet vokser og skygger nærmest for indgraveringen på gravstenen – de sjældne besøg på gravstedet for en af dine nærmeste, giver dig en gennemgribende dårlig samvittighed. Lige præcis den følelse, er der mange af os, der kender til.
Det kan tage det halve af en regnvåd eftermiddag – eller meget mere – at finde den helt rigtige sten og den rette indgravering. Dit hjerte er nemlig tungt, når du står med overvejelsen om, hvorvidt det skal være en lille sten med en sørgmodig hvid due ovenpå, den store røde granitsten eller en helt tredje. En gravsten er nemlig ikke en hvilken som helst sten, og mange pårørende har store planer for den afdødes gravsted – det er en kærlighedserklæring til din kære. Derfor vil de fleste helst, at bøgehækken altid er klippet og perlegruset er revet fint. Men når hverdagen rammer, og turene fra København til kirkegården i Skælskør bliver færre og færre, kommer den nagende samvittighed snigende.
Forskellige faser i en sorgperiode
For nogle kan det i den første periode efter en pårørendes død være et vigtigt led i bearbejdningen at passe og arrangere gravstedet, men når så tabet kommer lidt på afstand og en ny hverdag – uden den afdøde – melder sig, må mange konstatere, at de pludselig ikke lige så ofte besøger gravstedet, fortæller krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted. Det er ikke længere sikkert, at du lige når forbi med en buket på afdødes fødselsdag. Rikke Høgsted kommer da også ind på, at nogle ligefrem kan føle sig fremmedgjorte over for gravstedet, når tabet først er bearbejdet:
”Der er forskellige faser i en sorgperiode – også i det at have et gravsted. I begyndelsen kan det have én betydning, men efterhånden få en helt anden.”
Det kan godt være, at gravstedet får en anden betydning, men de fleste af os bliver nu alligevel ramt af en dårlig samvittighed, når du f.eks. modtager et brev fra graveren, der minder dig om, at du endnu ikke har fjernet dit julegran, og vi altså er nået hen i maj.
Hvad skyldes den dårlige samvittighed?
Der er flere faktorer, der kan være medvirkende til din dårlige samvittighed, fortæller Rikke Høgsted og opstiller tre eksempler:
”Der er mange forskellige udgaver af den dårlige samvittighed. Der kan være en, der knytter sig til familietraditioner. Det kan være, du er opvokset i en familie, hvor der har været tradition for ofte at besøge afdødes gravsted. Når du som voksen ikke samler op på den samme tradition, kan den dårlige samvittighed nage.”
I samme åndedrag kommer hun ind på, at der over generationer er sket en kulturændring i forhold til gravsteder, og hun sammenligner dét at passe et gravsted med dét at pudse sølvtøj:
”I dag køber vi vores bestik i stål og pudser derfor ikke sølvtøjet længere. Med andre ord kan du opleve, at der er traditioner, som du var del af som barn, men som du ikke længere opretholder.”
En anden og vel nok meget udbredt dårlig samvittighed skabes, fordi mange bor langt væk fra det sted, hvor deres pårørende er begravet.
”I dag er der ikke tale om den samme tilgængelighed, som der var, dengang du blev boende i samme egn. En øget mobilitet betyder, at mange bor langt væk fra gravstedet”, forklarer Rikke Høgsted.
En tredje form for dårlig samvittighed kan hænge sammen med, at en søster eller bror eksempelvis er mere aktiv, end du selv er i forhold til pasningen af jeres forældres gravsted. Det kan betyde, at denne søskende måske også føler sig mere knyttet til gravstedet end du. I forlængelse heraf indskyder Rikke Høgsted, at:
”Som psykolog oplever jeg dog, at familier eller søskendeflokke i forvejen godt ved, at de er forskellige. Det kommer sjældent som en overraskelse, hvem der indtager hvilke roller i forhold til gravstedet.”
Den ydre og indre dårlige samvittighed
Der kan som sagt være forskellige faktorer, der spiller ind, når det drejer sig om den dårlige samvittighed forbundet med et gravsted, og den kan vise sig i forskellige afskygninger, både en ydre og en indre:
”Den dårlige samvittighed kan knytte sig til et ’burde’. Og det kan enten hænge sammen med, hvilken kulturel forståelse du er blevet tillært gennem din opvækst, eller det kan handle om, at du går meget i, hvad andre tænker. Måske har du det egentlig godt nok med ikke at besøge gravstedet, men den dårlige samvittighed mærker du alligevel, fordi du tænker, at alle andre ville være forbi på en af årets mærkedage”, forklarer Rikke Høgsted.
Her er der altså tale om en ydre dårlig samvittighed, der manifesterer sig i noget materielt. Men den dårlige samvittighed kan også være noget, der gnaver indvendigt:
”Jeg tror, at de mennesker, der måtte have en dårlig samvittighed, som i stedet for er indre, afspejler en følelse, de i forvejen havde til den afdøde, mens personen stadig var levende. Måske havde du i mange år et dårligt forhold til din afdøde forælder. Måske fik du ikke besøgt dine forældre så ofte på deres gamle dage, eller også var der andre ting, der gjorde dit forhold til den afdøde ambivalent, og så er det sandsynligt, at følelserne vil vare ved, når en person, der står dig nær, dør”, fortæller Rikke Høgsted.
Forholdet til den afdøde kan derimod også have været hjertevarmt og uden kvaler over manglende besøg på et plejehjem eller andre negative skævheder i relationen.
”Deler du for eksempel livsværdier med en afdød forælder, som vedkommende bidrog til, du selv har fået, vil du sjældent være i tvivl om, at den afdøde hellere vil have, du kører barnet til fodbold i weekenden, end at du tager på kirkegården for at rive perlegruset ved gravstedet”, uddyber Rikke Høgsted og kommer videre ind på, at hvis du netop har det på denne måde, giver gravstedet ikke anledning til en indre konflikt. Således er vores relationer til hinanden ret stabile – også på tværs af døden.
Men er det okay slet ikke at besøge gravstedet?
”Alt er okay”, siger Rikke Høgsted.
Hun kommer dog ind på, at det er utrolig vigtigt, at man som familie giver hinanden plads til at have det forskelligt:
”Det knytter sig til al form for sorg at forstå og acceptere andres reaktionsmønstre og forskellige måder at bære en sorg.”
Skal vi nedlægge graven?
De kradsbørstige mælkebøttespirer på gravstedet skygger efterhånden helt for ’Altid Elsket. Altid Savnet’, og du vælger derfor måske at betale for vedligeholdelsen af gravstedet. Som tiden går, kan det også være, at dit forhold til gravstedet ændres. Måske når du endda til et punkt, hvor du og de andre pårørende begynder at overveje, om I helt skal sløjfe det. Det er et sårbart dilemma, men som er mere naturligt at tale om, når fredningsperioden på et urnegravsted udløber efter 10 år, eller når den udløber på et kistegravsted efter 20 år.
”Det er en form for milepæl, hvor I kan standse op, tale sammen og dele jeres følelser omkring graven”, fortæller Rikke Høgsted og taler videre for, at:
”Uanset det valg, I træffer, og hvilke følelser der rører sig i dig, er det vigtigt at huske på at leve det aktive liv – betal hellere en gartner for at passe gravstedet, så du kan køre ungerne til sport i weekenden. De afdøde vil stole på, at de ikke bliver glemt – at du bærer dem i hjertet, selvom du måske ikke så ofte besøger gravstedet eller møjsommeligt går og klipper hækken hver anden weekend. ”
Faktaboks:
Sådan kommer du lettere af med den dårlige samvittighed:
- Få talt om den dårlige samvittighed
Sæt jer ned i familien, og få talt om de følelser, der er forbundet med den dårlige samvittighed. Det er vigtigt, at du får sagt det højt, hvis du har behov for at få talt om gravstedet med de nærmeste.
- Italesæt dine behov, og vær lydhør over for andres
Når der er skabt et rum for samtale er det vigtigt, du er eksplicit omkring, hvordan du har det, og hvad dine behov er. Hvad mener du er fordelene og ulemperne ved den nuværende ordning, I har i forhold til gravstedet. Mindst lige så vigtigt er det, at der bliver givet plads til alles følelser, og at I taler én ad gangen, så alle får givet udtryk for deres følelser forbundet med emnet. På den måde kan I lettere imødekomme alle behov.
- Overvej, hvad den afdøde ville have gjort
Endelig kan I tale om, hvad I tror, den afdøde ville sige, og hvordan personen ville forholde sig til de dilemmaer, pårørende har i forhold til gravstedet, og den dårlige samvittighed, der kan være forbundet med gravstedet. På den måde træder den afdødes værdier måske tydeligere frem, og det kan de pårørende ofte finde fred i.
Kilde Rikke Høgsted
[wp-svg-icons icon=”location” wrap=”i”] FIND DIN LOKALE BEDEMAND
RING DØGNET RUNDT
