FIND DIN LOKALE BEDEMAND
Se alle forretninger
RING HELE DØGNET
33 13 75 40
TAG SELV STILLING
Planlæg dit eget farvel
Kister med plads til personlighed
Valget af kiste er en vigtig del af både begravelse og bisættelse – både praktisk og symbolsk. Hos Begravelse Danmark tilbyder vi et bredt udvalg af kister, så du har mulighed for at vælge en model, der afspejler den afdødes personlighed og familiens ønsker.
Vi skelner mellem to hovedtyper af kister: Begravelseskister, som anvendes ved jordbegravelse og har et forstærket låg, der kan modstå jordens tryk – og kremeringskister, som bruges ved bisættelse og er særligt egnede til kremering. Begge typer fås i forskellige materialer og designs.
Vores kister fås i både klassiske og moderne udtryk – fra enkle hvide modeller til farvede kister med særlige detaljer. Ønskes en kiste i en specifik farve, kan det som regel tilpasses mod et mindre tillæg. Har afdøde udtrykt særlige ønsker – for eksempel i Min Sidste Vilje – tager vi naturligvis hensyn til det. Ellers hjælper vi gerne med at finde en kiste, der både matcher ceremonien og afspejler den afdødes personlighed og familiens værdier.
Vi står altid klar til at rådgive dig om mulighederne – uanset om du søger noget traditionelt, enkelt eller mere personligt.

Klassiske, hvide kister
De hvide begravelseskister og kremeringskister er blandt de mest valgte modeller hos Begravelse Danmark. De repræsenterer en klassisk og enkel stil, som mange finder passende til både begravelser og bisættelser.
Vores standardkister er velegnede til personer af almindelig kropsbygning. Skulle der være behov for en kiste, der er ekstra lang eller ekstra bred, tilbyder vi naturligvis også dette mod et tillæg.
Alle vores hvide kister kombinerer enkel æstetik med høj funktionalitet og komfort, og de lever op til alle krav til både begravelse og kremering.
De klassiske kister findes med både med og uden guirlander, samt i en umalet udgave, hvor kisten ikke har fået nogen form for overfladebehandling eller maling, men i stedet er beklædt med et enkelt lag papir.
Klassisk, hvid kiste
Hvid kiste med guirlander
Hvid, umalet laminatkiste
Farvede kister
Flere vælger i dag en farvet kiste for at skabe en mere personlig afsked. Hos Begravelse Danmark tilbyder vi derfor også farvede kister med et roligt og afdæmpet udtryk, der passer til både kirkelige og borgerlige ceremonier.
Som standard kan vi tilbyde følgende farver: Råhvid, kalkfarvet, mosfarvet og granitfarvet.
Ønskes en kiste i en anden farve, kan dette som regel også lade sig gøre mod et tillæg. Vores bedemænd hjælper gerne med at afklare mulighederne og finde den løsning, der passer bedst til jeres ønsker.
Nordisk råhvid kiste
Nordisk kalkfarvet kiste
Nordisk mosfarvet kiste
Nordisk granitfarvet kiste
Trækister og kister med foliefinish
Ønsker du en kiste med et naturligt og elegant udtryk, tilbyder Begravelse Danmark et nøje udvalgt sortiment i træ og træbaserede materialer – til både begravelser og bisættelser.
Vi tilbyder massive trækister, som udstråler klassisk tidløshed og robust håndværk. For dem, der ønsker et mere nutidigt design, har vi designkisten Ro – en danskdesignet kiste i asketræsfiner med bløde, organiske former, skabt af snedker og møbeldesigner Anker Bak.
Derudover har vi kister i spån og MDF med foliefinish i eg eller ask, som giver et varmt trælook i en lettere og mere prisvenlig udførelse.
Egekiste folieret
Ludkiste folieret
Nordisk fyrkiste
Nordisk Birkkiste
Nordic RO-kiste
Kister med miljøfokus
For mange er det vigtigt at tage hensyn til miljøet – også ved livets afslutning. Hos Begravelse Danmark tilbyder vi derfor kister fra Green Goodbye, som er udviklet med fokus på at reducere ressourceforbruget.
Green Goodbye er en innovativ løsning til bisættelser. Kisterne består af en smuk yderkiste i træ og en inderkiste af genbrugspap, som bliver brugt til selve kremeringen. Yderkisten genbruges op til 20 gange, hvilket minimerer træforbruget væsentligt. Samtidig bevares det traditionelle udtryk, som mange ønsker til ceremonien.
Kisterne er godkendt til brug på danske krematorier og imødekommer et stigende ønske om at tage afsked på en måde, der kombinerer tradition med omtanke for klimaet.
Hvid Green Goodbye-kiste
Green Goodbye-kiste i egetræsfinér
Basiskister
Når der ikke skal holdes en ceremoni, vælger mange en mere enkel løsning. Vores basiskiste er særligt velegnet i disse tilfælde. Kisten er fremstillet i rå MDF og spån uden maling, lak eller anden overfladebehandling, hvilket giver et enkelt og uforarbejdet udtryk.
Selvom kisten er enkel i sit udtryk, opfylder den alle krav til kremering.
