Hanna Vig Begravelsesforretning
Vesterbro 121, 9000 Aalborg
RING HELE DØGNET
98 12 79 99
Bisættelse i Aalborg fra 13.995 kr.
Se grundpakker
Et smukt og værdigt sidste farvel
At miste én, du holder af, er både svært og uoverskueligt.
Som nærmeste pårørende skal du ofte både rumme sorgen og være den, der skal træffe beslutninger om den sidste afsked.
Hos os bliver du mødt med forståelse, livserfaring og professionalisme.
Sammen sikrer vi et smukt og værdigt sidste farvel i respekt for afdøde og det unikke liv, der er levet.
Det gælder uanset om du og familien ønsker en begravelse, bisættelse, askespredning, skovbegravelse eller en borgerlig ceremoni.
Ring til os – din bedemand i Aalborg – døgnet rundt – og lad os aftale en personlig samtale. Efter samtalen har du et godt overblik over valgmuligheder, forløb og pris – og lidt mere ro i maven.
Mød din bedemand i Aalborg
Bente Sølvkjær
Som erfaren bedemand lægger Bente vægt på nærvær, empati og ro for de efterladte.
”Noget af det vigtigste for mig er at skabe overblik i en svær tid. Jeg hjælper med at sætte en tryg, menneskelig og professionel ramme omkring jer.”
Ring på 98 12 79 99
Thomas Baldur
Som tidligere præst har Thomas bred erfaring med ceremonier og med at tale med mennesker i sorg.
“Jeg bestræber mig på at lytte nøje efter jeres ønsker til en god afsked. Og på, at I oplever ro, tryghed og overblik gennem forløbet.”
Ring på 98 12 79 99
Mie Bendsen
Mie hjælper mange med at tage personlig afsked og har erfaring med en række alternative afskedsformer.
“En afsked, der afspejler afdøde og det liv, der er levet, er i mine øjne både smuk og livsbekræftende. Sammen skaber vi den afsked, der giver mening for jer.”
Ring på 98 12 79 99
Få ro til det, der er vigtigt
Så tager din bedemand sig af alt det praktiske
✔ Anmeldelse af dødsfaldet
✔ Papirarbejdet og kontakten til myndighederne
✔ Værdig håndtering af afdøde og evt. iklædning
✔ Vejledning om askespredning og skovbegravelse
✔ Kontakt med kirke, kapel og krematorium
✔ Valg af kiste og urne (vi gennemgår mulighederne med dig)
✔ Valg og bestilling af blomster og kistepynt
✔ Rustvognskørsel til og fra ceremonien
✔ Ansøgning om begravelseshjælp.
En samtale hos dig
Når du har brug for en bedemand, er det desværre ofte i en svær situation.
Derfor møder vi dig dér, hvor det føles bedst for dig – enten i vores forretning i Aalborg ved Limfjordsbroen eller hjemme hos dig eller afdøde i lokalområdet.
Vi kører ofte ud til byer og sogne omkring Aalborg og har gennem mange år hjulpet familier med begravelser og ceremonier lokalt. Med godt kendskab til mulighederne i de enkelte områder, skaber vi sammen en smuk afsked i afdødes eget sogn.
Biersted, Frejlev, Gistrup, Godthåb, Hals, Klarup,
Nibe, Nørhalne, Nørresundby, Nøvling, Svenstrup, Storvorde, Støvring, Sulsted, Sønderholm, Vadum, Vestbjerg
Vester Hassing, Visse, Vodskov, Tylstrup, Aabybro, Aalborg.
Grundpakker og priser hos din bedemand i Aalborg
Prisen på en begravelse eller bisættelse i Aalborg afhænger af dine og familiens ønsker til højtideligheden, kiste, urne, blomster og meget mere. For at gøre det lidt nemmere for dig, har vi sammensat tre faste grundpakker med mulighed for en række tilvalg, hvis du ønsker det.
Bisættelse uden ceremoni
Afdøde bliver lagt i en kiste og kørt til krematoriet uden en højtidelighed eller ceremoni. Efter kremeringen kan urnen sættes i jorden eller spredes over havet.
Pakken er inkl. telefonisk møde, kiste, urne, honorar, ilægning og rustvognskørsel (op til 10 km).
Bisættelse i Aalborg
Der afholdes en højtidelighed, typisk i en kirke eller et kapel. Efter ceremonien køres kisten til krematoriet, hvorefter urnen kan sættes i jorden eller spredes over havet.
Pakken er inkl. personligt møde, kiste, urne, honorar, ilægning og rustvognskørsel (op til 10 km).
Begravelse i Aalborg
Ved en begravelse finder der typisk en højtidelighed sted i kirken. Efter ceremonien bæres kisten til gravstedet, hvor den sænkes ned i jorden.
Pakken er inkl. personligt møde, kiste, urne, honorar, ilægning og rustvognskørsel (op til 10 km).
Din pris beregnes med udgangspunkt i en af de tre grundpakker og med dine personlige tilvalg.
Kirker og kapeller i Aalborg
Som udgangspunkt kan du vælge en kirke i afdødes sogn eller et kapel på sognets kirkegård (hvis du ikke ønsker den kirkelige ceremoni). Vi hjælper dig med at undersøge, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre og koordinerer tidspunkt og dato med præst, kirke, kapel eller andet ceremonisted.
I Aalborg findes der mere end 15 forskellige kirker og kapeller, der hver især har deres egen særlige atmosfære og historie. Vi kender dem alle og har et godt samarbejde med personalet i de enkelte kirker og kapeller i Aalborg.
Miniguide til dig, der lige har mistet
Hvis du er i tvivl om en lang række praktiske spørgsmål i forbindelse med et dødsfald, så er du ikke den eneste. Hvad er det første, man skal gøre? Skal det være en begravelse eller bisættelse? Hvad koster det? Og hvilke muligheder er der for en personlig afsked?
Nedenfor får du svar på en række af de spørgsmål, vi oftest møder fra pårørende i Aalborg og omegn.
Du kan også finde mange gode informationer i Begravelse Danmarks Huskeliste ved dødsfald
Lige efter et dødsfald
Hvad gør jeg, hvis en af mine nærmeste netop er død?
Herefter skal der blandt andet tages stilling til, om afdøde skal begraves eller kremeres, og hvordan afskeden skal foregå.
Du kan få en bedemand til at hjælpe med hele forløbet. Det kan blandt andet være kontakt til kirkegård, kirke eller kapel, transport, papirarbejde og planlægning af ceremonien.
Ring til os på 98 12 79 99, så hjælper vi dig videre.
Du kan også hente hjælp i denne Huskeliste ved dødsfald, som Begravelse Danmark har lavet.
Hvad skal jeg gøre med Digital Post, bank og andre praktiske ting efter et dødsfald?
Når dødsfaldet er registreret, bliver adgangen til afdødes Digital Post lukket, og der gælder særlige regler for blandt andet bankkonti, pensioner, forsikringer og dødsboet.
Begravelse Danmark har lavet en god huskeliste ved dødsfald, som du kan støtte dig til.
Bedemanden hjælper dig med de forhold, der vedrører selve begravelsen eller bisættelsen, mens skifteretten og de relevante myndigheder håndterer forhold omkring dødsboet.
Læs mere: Borger.dk – Når livet slutter
Hvor hurtigt skal begravelsen eller bisættelsen finde sted?
I særlige tilfælde kan der søges om dispensation fra fristen.
Der skal samtidig være indsendt en anmodning om begravelse eller ligbrænding, og de praktiske forhold omkring kirkegård, begravelsesplads eller krematorium skal være på plads.
Hvis du bruger en bedemand hos Begravelse Danmark i Aalborg, hjælper vi med at koordinere de nødvendige aftaler, så du ikke selv skal holde styr på det hele.
Hvem skal jeg vælge som bedemand?
Du kan med fordel se på bedemandens erfaring, lokalkendskab, pris og anmeldelser – og ikke mindst mærke efter, om kemien føles rigtig.
Du bør ikke følge dig usikker på, hvad det kommer til at koste. Hos os i Hanna Vig Begravelsesforretning har vi fuld transparens omkring vores priser. Du kan selv finde din pris baseret på en af vores tre grundpakker samt personlige tilvalg.
Find din pris her (prisberegner).
Ring gerne til os på 98 12 79 99, hvis du er i tvivl om noget.
Vi er her for dig.
Begravelse, bisættelse og ceremoni
Hvad er forskellen på en begravelse og en bisættelse?
Ved en bisættelse bliver afdøde kremeret efter ceremonien. Asken bliver derefter lagt i en urne, som for eksempel kan nedsættes på en kirkegård eller begravelsesplads eller afdødes aske kan blive spredt over åbent vand.
Der findes ikke én rigtig måde at tage afsked på. Valget kan afhænge af afdødes ønsker, familiens ønsker, religion, økonomi og den måde, man gerne vil mindes afdøde på.
Kan jeg vælge en borgerlig begravelse eller bisættelse?
Ved en borgerlig begravelse eller bisættelse er der ikke faste krav til, hvordan ceremonien skal foregå. Den kan eksempelvis holdes i et kapel, i afdødes hjem eller et andet passende sted.
Familien kan i højere grad selv bestemme ceremonien, herunder musik, taler, billeder og andre personlige elementer.
En borgerlig afsked kan derfor være en god mulighed, hvis afdøde ikke ønskede en kirkelig ceremoni, eller hvis familien ønsker en mere personlig ramme.
Kan afdøde blive bisat i en hvilken som helst kirke i sognet?
Hvis du ønsker en bestemt kirke i Aalborg eller omegn, hjælper vi gerne med at kontakte kirken og undersøge mulighederne.
Det er derfor en god idé at fortælle os så tidligt som muligt, hvis I har et særligt ønske til kirken.
Læs mere på Aalborg Kommune – Begravelse eller bisættelse
Kan man nedsætte urnen på en kirkegård, hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken?
Der kan dog være forskel på takster og de konkrete muligheder afhængigt af kirkegården.
I Aalborg findes der flere forskellige typer urnegravsteder, blandt andet traditionelle urnegravsteder, urnegravsteder i græs, staudeanlæg og anonyme urnegravsteder.
Alt det vil din bedemand hjælpe dig med at overblik over.
Læs mere: Aalborg Kommune – Begravelsespladser
Sted og personlige ønsker
Kan jeg sprede asken over Limfjorden?
Som udgangspunkt skal afdøde dog selv skriftligt have tilkendegivet ønsket om askespredning. Hvis ønsket ikke er skrevet ned, kan begravelsesmyndigheden i særlige tilfælde dispensere, hvis de pårørende kan sandsynliggøre, at askespredning var afdødes ønske.
Askespredning må ikke foregå over land eller en sø, og en urne med aske må ikke sænkes i havet.
Din bedemand i Aalborg kan forklare dig alt om, hvordan en askespredning over Limfjorden kan foregå. Ring til os på 98 12 79 99.
Læs mere på Borger.dk – Regler om askespredning
Kan jeg få begravet afdøde i en skov?
Der findes flere skovbegravelsespladser i Nordjylland, blandt andet Hjedsbæk Skovbegravelsesplads ved Suldrup og Øland Skovbegravelsesplads ved Brovst, tæt på Limfjorden. En skovbegravelsesplads er et afgrænset område, som er dedikeret til formålet.
Du må ikke selv nedsætte en urne i en skov.
Hvor kan jeg blive begravet i Aalborg?
- Almen Kirkegård
- Søndre Kirkegård
- Østre Kirkegård
Der findes forskellige typer gravsteder til både kister og urner. Det er ikke alle gravstedstyper, der findes på alle kirkegårde.
Der findes blandt andet traditionelle kiste- og urnegravsteder, gravsteder i græs, urnegravsteder i stauder, anonyme gravsteder og urnemur.
Der findes også andre begravelsespladser i området, blandt andet kirkegårde, der hører til de enkelte sogne.
Læs mere: Aalborg Kommune – Kirkegårde og gravstedstyper i Aalborg
Kan jeg vælge en anden kirkegård end den, afdøde hørte til?
Alle har som udgangspunkt ret til et gravsted på kirkegården i det sogn, hvor afdøde boede. Det kan også være muligt at blive begravet i et andet sogn, hvis afdøde havde en særlig tilknytning til stedet, og kirkegårdsbestyrelsen godkender det.
Hvis du ønsker et bestemt gravsted i Aalborg – eksempelvis på Søndre Kirkegård – hjælper vi gerne med at undersøge mulighederne.
Ring til os på 98 12 79 99.
Kan jeg selv stå for en begravelse eller bisættelse i Aalborg?
Du kan blandt andet selv kontakte kirkegård, kirke, kapel og krematorium og aftale de forskellige dele af forløbet. Du kan også selv stå for nogle opgaver og få en bedemand til at hjælpe med andre.
Hvis du vælger selv at stå for det hele, skal du være opmærksom på, at der er en række praktiske forhold, der skal koordineres.
Hos Aalborg Kommune kan du blandt andet få information om kommunens kirkegårde, gravsteder og praktiske procedurer.
Økonomi og hjælp fra bedemanden
Hvad koster en begravelse eller bisættelse i Aalborg?
For at gøre vores priser transparente, har vi lavet tre grundpakker.
Bisættelse uden ceremoni: fra 10.885 kr.
Bisættelse i Aalborg: fra 13.995 kr.
Begravelse i Aalborg: fra 13.700 kr.
Grundpakkerne indeholder forskellige ydelser og du har mulighed for derudover at foretage en række tilvalg. Du kan fx vælge en anden kiste end den, der er inkluderet i grundpakken.
Prøv vores prisberegner og find din samlede pris.
Priser kan ændre sig, så se altid den aktuelle prisoversigt eller få et konkret tilbud hos os.
Hvad er inkluderet i prisen på en begravelse eller bisættelse?
En grundpakke kan blandt andet indeholde bedemandens arbejde, kiste, urne, ilægning og transport. Ved en begravelse eller bisættelse med ceremoni kan der også være transport til kirke eller kapel og andre ydelser.
Derudover kan der komme udgifter til eksempelvis kirkegård, gravsted, kapel, blomster, dødsannonce og særlige ønsker.
Hos Hanna Vig Begravelsesforretning gennemgår vi de enkelte udgifter med dig, så du får et klart overblik over den samlede pris.
Ring til os på 98 12 79 99 og hør nærmere.
Kan jeg planlægge og betale min egen begravelse på forhånd?
Mange vælger at skrive deres ønsker ned i en Min Sidste Vilje. Det kan blandt andet være ønsker til begravelse eller bisættelse, ceremoni, musik, gravsted og andre personlige forhold.
Du kan også spare op til din egen begravelse på forhånd eller ligefrem forudbetale den. Alt sammen for at dine efterladte ikke får den udgift at forholde sig til.
Både en opsparing og en forudbetaling administreres af Begravelseskassen Danmark, som også ejer Begravelse Danmark.
Begravelse Danmark er en landsdækkende kæde af bedemandsforretninger, og vi forpligter os til at gennemføre den planlagte begravelse eller bisættelse som ønsket.
En forudgående planlægning kan give dig mulighed for selv at tage stilling til de vigtigste ønsker og samtidig give dine pårørende større overblik.
Min sidste vilje
Tag stilling til dine ønsker for din egn begravelse eller bisættelse – mens du kan.
Gravsten af ler
Timestone er et alternativ til en traditionel gravsten af granit. Den er fremstillet af hårdtbrændt ler.
Huskeliste
Få et godt overblik og en konkrete huskeliste over alt det, der skal gøres i forbindelse med et dødsfald.
Dødsfald i udlandet
Få hjælp og støtte til håndteringen af et dødsfald i udlandet herunder en værdig transport af afdøde.
Om Hanna Vig Begravelsesforretning
Hanna Vig Begravelsesforretning har været en del af bybilledet i Aalborg siden 1988. Navnet stammer fra en tidligere bedemand, Hanna Vig Andersen, som gennem mange år satte sit personlige præg på bedemandsfaget i Aalborg. Vi har valgt at beholde navnet fordi det afspejler vores dybe lokalhistoriske rødder og vores forankring i bedemandsfaget.
En del af Begravelse Danmark
Begravelse Danmark er en landsdækkende kæde af bedemandsforretninger. For dig betyder det, at du altid vil møde en lokal bedemand med kendskab til Aalborg og Nordjylland, samtidig med, at vi har et stort fagligt fællesskab og godt landsdækkende samarbejde i ryggen – når der er mest brug for det.
Læs mere om Begravelse Danmark




















