FIND DIN LOKALE BEDEMAND
Se alle forretninger
RING HELE DØGNET
33 13 75 40
TAG SELV STILLING
Planlæg dit eget farvel
Barnekister og barneurner – en smuk og personlig afsked
At miste et barn er ubeskriveligt smertefuldt. Midt i chokket og sorgen skal der træffes svære beslutninger. Hos Begravelse Danmark hjælper vi forældre gennem det sværeste forløb med omsorg, respekt og mange års erfaring.
Hvornår har forældre ansvar for at arrangere en begravelse eller bisættelse?
Som forældre har man pligt til at sørge for en begravelse eller bisættelse:
- Hvis barnet er levendefødt, men dør kort efter fødslen
- Hvis barnet er dødfødt efter udgangen af 22. graviditetsuge
- Hvis barnet dør, inden det fylder 18 år
Ved dødsfald før udgangen af 22. graviditetsuge, har forældre ret til at tage afsked – men ingen pligt. Ønsker man at begrave barnet, kræver det en særlig nedgravningsattest, som udstedes af jordemoderen. I disse tilfælde er det også muligt at få begravelseshjælp.

Jeres ønsker er afgørende
Uanset om barnet er dødfødt, spæd eller ældre, er det jer som forældre, der beslutter, hvordan afskeden skal foregå. Nogle vælger en stille kistebegravelse på kirkegården. Andre ønsker en bisættelse med en præst eller en borgerlig ceremoni i kapellet. Har I specifikke ønsker til ritualet, hjælper vi gerne med at koordinere det – og har I ikke, støtter vi jer i at finde det, der føles rigtigt.
Barnekister – en smuk og værdig afsked
Ved alle former for afsked vil der være behov for en kiste. Vi tilbyder barnekister i mindre størrelser og lyse, afdæmpede farver, som understøtter en fredelig og respektfuld afsked. Nogle forældre vælger en klassisk hvid kiste, mens andre foretrækker mere personlige farver og detaljer.

Hvid barnekiste

Lyseblå barnekiste

Lyserød barnekiste

Lyserød barnekiste
Barneurner og askerør – til bisættelse eller askespredning
Ved bisættelse tilbyder vi barneurner, som matcher vores barnekister i udtryk og farver. Urnerne er fremstillet i biologisk nedbrydelige materialer og har et roligt og enkelt design, som understøtter en smuk afsked.
Ønsker I askespredning over havet, tilbyder vi et særligt askerør med perforeret låg, der gør det muligt at sprede asken stille og værdigt.

Askerør med bamse

Hvid barneurne

Lyseblå barneurne

Lyserød barneurne
En tryg samtale – på jeres præmisser
Vi ved, at det kræver overskud at tage kontakt. Derfor tager vi os god tid og møder jer, hvor det passer jer bedst – hjemme, på hospitalet eller i vores lokaler. Vores erfarne bedemænd hjælper jer med:
- Valg af kiste og urne
- Kontakt til præst, hospital, kapel, krematorium og kirkegård
- Papirarbejde og ansøgning om begravelseshjælp
- Ilægning og transport
- Planlægning og evt. gennemførelse af ceremonien
Kontakt os – vi er her for jer
Uanset om I er afklarede eller i tvivl, er I velkomne til at kontakte os for en uforpligtende samtale. Vi er tilgængelige døgnet rundt – og vi hjælper jer med ro, respekt og overblik i den mest sårbare tid.