Praktisk hjælp ved dødsfald i udlandet: Sådan får du afdøde hjem til Danmark
Vi hjælper med dokumenter, myndigheder og trygt at få afdøde hjem til Danmark – hele døgnet, fra hele verden.
Tryghed, erfaring og omsorg – vi er med dig hele vejen
Dødsfald i udlandet – få hjælp hele vejen hjem
Når et dødsfald sker i udlandet, opstår der ofte mange spørgsmål på én gang. Derfor får du her et grundigt og overskueligt overblik over, hvad du skal gøre, når en af dine nærmeste dør i udlandet, og afdøde skal transporteres hjem til Danmark.
Hos Begravelse Danmark hjælper vi med hjemtransport af afdøde fra hele verden til Danmark. Både ved dødsfald på ferie, under arbejde i udlandet, blandt danskere bosat i udlandet og i situationer, hvor dødsfaldet sker under en rejse med fly eller krydstogtskib.
01 · De første skridt
Det første du skal gøre ved et dødsfald i udlandet
Et dødsfald i udlandet kan være en chokerende og uoverskuelig oplevelse. Ud over sorgen opstår der en række praktiske og juridiske spørgsmål. Derfor har vi samlet de første og vigtigste skridt, så du hurtigt kan få overblik over, hvad der skal ske.
Forløbet afhænger blandt andet af:
- Hvilket land dødsfaldet er sket i
- Om afdøde har en rejseforsikring
- Om dødsfaldet skyldes sygdom, ulykke eller pludselig død
- Om afdøde skal hjem til Danmark i kiste eller urne
I nogle lande er det de offentlige myndigheder, der håndterer det praktiske omkring dødsfaldet. Andre steder er det lokale bedemænd, der står for store dele af kontakten til myndigheder og hospitaler. Derfor kan forløbet se meget forskelligt ud afhængigt af, hvor i verden dødsfaldet er sket.
Kontakt lokale myndigheder, læge eller hospital
Det første, der sker ved et dødsfald i udlandet, er, at en lokal læge, et hospital eller politiet registrerer dødsfaldet.
Læs mere
Hvis dødsfaldet skyldes trafikuheld, overfald, mord, drukneulykke eller en anden pludselig hændelse, kan der blive tale om en politisag eller en obduktion, før afdøde kan transporteres hjem til Danmark.
Afhængigt af dødsårsagen kan myndighederne have behov for at undersøge hændelsen nærmere, inden de giver tilladelse til transport over landegrænser.
Tidsforløbet varierer meget fra land til land. I nogle lande bliver dokumenterne udstedt hurtigt, mens der andre steder kan gå længere tid, hvis lokale myndigheder skal godkende transporten eller afvente yderligere undersøgelser.
Tjek om afdøde har en rejseforsikring
Har afdøde en rejseforsikring med hjemtransport, skal I kontakte forsikringsselskabet så hurtigt som muligt.
Læs mere
Forsikringsselskabet træder herefter til og overtager koordineringen af hjemtransporten via internationale assistanceselskaber som:
- SOS International
- Falck
- Gouda
- Viking Travel Care.
Selvom forsikringsselskabet hjælper med selve transporten, skal der stadig være kontakt til en dansk bedemand, når afdøde ankommer til Danmark. Derfor har alle fire assistanceselskaber valgt at samarbejde med Begravelse Danmark.
Vælger I Begravelse Danmark som bedemand, hjælper vi med:
- modtagelse af afdøde
- kontakt til danske myndigheder
- registrering af dødsfaldet i Danmark
- og den videre planlægning af begravelse eller bisættelse – uanset hvor i Danmark.
Kontakt Begravelse Danmark tidligt i forløbet
Har afdøde ikke haft en rejseforsikring, eller er I i tvivl, er det en god idé at kontakte Begravelse Danmark tidligt i forløbet.
Læs mere
Vi hjælper blandt andet med:
- at skabe overblik
- kontakt til ambassader og myndigheder
- koordinering med lokale samarbejdspartnere
- hjælp til dokumenter og godkendelser
- kontakt til flyselskaber og transportører
- rådgivning gennem hele forløbet.
Kravene til hjemtransport varierer afhængigt af, hvor i verden dødsfaldet er sket. Nogle steder kræver myndighederne særlige tilladelser eller legaliseringer, mens andre lande har specifikke regler for flytransport, dokumentation eller håndtering af afdøde.
Derfor bliver hver sag planlagt individuelt ud fra:
- lokale regler
- myndighedskrav
- transportmuligheder
- og de pårørendes ønsker til hjemtransporten.
Jo tidligere vi kommer ind i sagen, desto hurtigere kan vi hjælpe med at skabe overblik over processen og de næste skridt.
02 · Uden rejseforsikring
Når afdøde ikke har en rejseforsikring – hvad gør du så?
Når afdøde ikke har en rejseforsikring med hjemtransport, er det som udgangspunkt de pårørende, der selv står med ansvaret for at få afdøde hjem til Danmark.
Det betyder, at I pludselig skal forholde jer til:
- lokale myndigheder
- dokumenter på et fremmed sprog
- kontakt til hospitaler eller politi
- transportmuligheder
- flyselskaber
- ambassader
- og praktiske beslutninger om hjemtransport i kiste eller urne.
Samtidig varierer reglerne meget fra land til land. Nogle steder går processen forholdsvis hurtigt, mens andre lande stiller omfattende krav til dokumentation, godkendelser og kontakt til myndigheder, før afdøde må transporteres ud af landet.
Når familie eller pårørende selv står med ansvaret
Mange bliver overraskede over, hvor meget koordinering der faktisk følger med et dødsfald i udlandet, når der ikke er en rejseforsikring til at overtage processen.
I nogle situationer er de pårørende også i udlandet sammen med afdøde og skal håndtere kontakten til myndighederne dér. I andre tilfælde befinder de nærmeste sig hjemme i Danmark og forsøger at skabe overblik på afstand og samtidig få kontakt til de rette myndigheder, fremskaffe de nødvendige dokumenter etc.
Derudover skal der ofte tages stilling til, om afdøde skal transporteres hjem i kiste eller urne. Den beslutning har betydning for både pris, tidsforløb og hvilke dokumenter myndighederne kræver.
Sådan hjælper Begravelse Danmark uden rejseforsikring
Hos Begravelse Danmark hjælper vi med at koordinere hele forløbet fra udlandet til Danmark.
Vi overtager ikke myndighedernes arbejde, men vi hjælper med at skabe overblik over, hvad der skal ske, hvem der skal kontaktes, og hvilke dokumenter der skal fremskaffes undervejs.
Gennem vores internationale samarbejdspartnere og netværk hjælper vi med:
- kontakt til lokale bedemænd
- kontakt til ambassader og myndigheder
- koordinering af transport med fly eller bil
- hjælp til dokumenter og godkendelser
- planlægning af modtagelse i Danmark.
Vi hjælper også med kontakten til flyselskaber og transportører, da der gælder særlige regler, når en afdød skal transporteres over landegrænser.
Når afdøde ankommer til Danmark, hjælper vi med modtagelse, omlægning af afdøde til den valgte danske kiste, registrering hos myndighederne i Danmark og den videre planlægning af begravelse eller bisættelse.
Typiske spørgsmål uden rejseforsikring
Det er helt normalt at være i tvivl om, hvad der skal ske som det første – særligt når dødsfaldet sker langt væk fra Danmark.
Du får derfor et udsnit af de spørgsmål, vi helt lavpraktisk hjælper med at tage hånd om:
- Hvordan får vi afdøde hjem til Danmark?
- Hvem taler med myndighederne i udlandet?
- Hvordan får vi fremskaffet de nødvendige dokumenter?
- Hvad gør vi, hvis vi ikke taler sproget?
- Kan afdøde transporteres hjem i urne i stedet for i kiste?
- Hvor lang tid tager hjemtransporten?
- Hvad sker der med bagage, smykker og personlige ejendele?
- Hvem modtager afdøde i Danmark?
- Hvad koster hjemtransport uden rejseforsikring?
Jo tidligere vi bliver kontaktet, desto hurtigere kan vi hjælpe med at skabe overblik over mulighederne og det videre forløb.
03 · Hjemtransporten
Sådan foregår hjemtransport af afdøde til Danmark
Når afdøde skal transporteres hjem til Danmark fra udlandet, afhænger forløbet blandt andet af, hvilket land dødsfaldet er sket i, hvordan transporten skal foregå, og om afdøde skal hjem i kiste eller urne.
Nogle vælger at få afdøde hjem i kiste for at kunne holde en traditionel begravelse eller bisættelse i Danmark. Andre vælger kremering i udlandet og hjemtransport i urne, fordi det ofte er en enklere og billigere løsning.
Der findes derfor ikke én standardløsning, som passer til alle situationer. Hver hjemtransport bliver planlagt ud fra lokale regler, transportmulighederne og familiens ønsker.
Hjemtransport i kiste
Når afdøde skal hjem til Danmark i kiste, foregår transporten med fly eller bil afhængigt af afstand og afdødes geografiske placering.
Når afdøde skal flyves hjem til Danmark
Ved flytransport stiller både myndigheder og flyselskaber særlige krav til håndteringen af afdøde.
Afdøde skal balsameres, og transportkisten skal være godkendt til international transport. Herefter bliver afdøde lagt i en indvendig zinkindsats eller zinkpose i kisten, som bliver forseglet før afrejse.
Derudover kræver transporten en række godkendelser og dokumenter, før afdøde kan transporteres ud af landet. Her indgår blandt andet dødsattest, ligpas og dokumentation for balsamering.
I nogle lande skal dokumenterne også oversættes eller legaliseres, før myndighederne godkender transporten.
Selve flytransporten bliver planlagt i samarbejde med lokale myndigheder, flyselskaber, transportører og samarbejdspartnere i det pågældende land.
Når kisten ankommer til Danmark, hjælper Begravelse Danmark med modtagelse af afdøde, omlægning til dansk kiste og de praktiske processer, der følger efter hjemkomsten.
Når afdøde skal køres hjem til Danmark i bil
I mange tilfælde sker hjemtransporten af afdøde med bil. Det gælder især ved dødsfald i Norden eller i dele af Europa, hvor transporten kan gennemføres over landegrænserne uden at booke plads på et fly.
Ved transport med bil er kravene mindre omfattende end ved flytransport, men der vil stadig være dokumenter og myndighedsgodkendelser, som skal være på plads, inden afdøde kan transporteres til Danmark.
Hjemtransport i urne
Ved hjemtransport i urne bliver afdøde kremeret i det land, hvor dødsfaldet er sket, hvorefter urnen transporteres til Danmark.
Denne løsning kræver ikke et ligpas og er mindre omfattende end transport i kiste. Til gengæld tager forløbet længere tid, fordi der først skal gennemføres kremering og udstedes de nødvendige dokumenter i forbindelse med kremeringen.
I mange tilfælde vælger de pårørende selv at rejse med urnen som håndbagage. Andre gange bliver urnen sendt til Danmark gennem en transportør eller et begravelsesbureau.
Myndigheder og flyselskaber kan kræve dokumentation for kremeringen samt oplysninger om urnens indhold, før urnen kan transporteres ud af landet.
04 · Kiste eller urne
Skal afdøde hjem i kiste eller urne?
Valget mellem kiste og urne afhænger ofte af økonomi, tidsperspektiv og familiens ønsker til afskeden i Danmark.
For nogle familier er det vigtigt, at afdøde kommer hjem i kiste, så der er mulighed for at tage afsked ved en traditionel begravelse eller bisættelse. Andre vælger urne, fordi det giver en mere enkel transport og færre udgifter i forbindelse med hjemtransporten.
Der kan også være religiøse, kulturelle eller personlige ønsker, som har betydning for beslutningen. I nogle trosretninger er kremering f.eks. ikke tilladt, mens andre familier lægger vægt på, at afdøde hurtigst muligt kommer hjem til Danmark.
Hos Begravelse Danmark hjælper vi med at skabe overblik over mulighederne og med at afklare, hvilke krav der gælder i det konkrete land, før I tager endelig stilling til transportformen.
Forskelle på hjemtransport til Danmark
| Kiste | Urne | |
|---|---|---|
| Transportform | Fly eller bil | Bil eller fly (evt. håndbagage) |
| Prisniveau | Fra ca. 45.000-70.000 kr. afhængigt af land og transporttid | Væsentligt billigere end kistetransport |
| Ligpas | Ja | Nej |
| Balsamering | Er nødvendigt ved flytransport | Nej |
| Dokumentkrav | Flest dokumenter og godkendelser | Færre dokumentkrav |
| Tidsperspektiv | Afhænger af fly, myndigheder og godkendelser, men er ofte den hurtigste løsning | Længere samlet forløb pga. kremering |
| Mulighed for afsked i Danmark | Ja | Ja |
| Transport fra dansk lufthavn | Begravelse Danmark hjælper med modtagelse og videre transport | Urnen kan transporteres af Begravelse Danmark, pårørende eller transportør |
| Velegnet når … | Familien ønsker en traditionel afsked med kiste i Danmark | Familien ønsker en enklere og billigere transportløsning |
05 · Pris
Hvad koster hjemtransport af afdøde?
Prisen på hjemtransport af afdøde fra udlandet til Danmark afhænger især af, hvilket land afdøde skal transporteres fra, om transporten foregår med fly eller bil, og om afdøde skal hjem i kiste eller urne.
Samtidig har krav fra de lokale myndigheder stor betydning for de samlede udgifter. I nogle lande er processen forholdsvis enkel, mens andre lande kræver omfattende dokumentation, oversættelser, legaliseringer og kontakt til flere myndigheder, før transporten kan gennemføres.
Ved hjemtransport i kiste skal der derudover tages højde for:
- Balsamering
- Zinkindsats eller zinkpose
- Transportkiste
- Flyfragt
- Forskellige myndighedsgebyrer
Skal afdøde hjem i urne, er udgifterne lavere, fordi transporten kræver færre godkendelser og mindre håndtering.
Erfaringsmæssigt ligger prisniveauet ofte her:
- Hjemtransport i Europa med fly: ca. 45.000-55.000 kr.
- Hjemtransport uden for Europa med fly: ca. 50.000-70.000 kr. eller mere afhængigt af afstand, flyforbindelser og lokale krav.
- Hjemtransport med bil fra Norden eller dele af Europa: lavere end flytransport.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at der kan komme ekstra udgifter til:
- Opbevaring på køl
- Oversættelse af dokumenter
- Legaliseringer, hvor myndigheder eller ambassader officielt godkender dokumenternes gyldighed
- Lokale myndighedsgebyrer
- Transport af bagage eller personlige ejendele
Hos Begravelse Danmark hjælper vi med at skabe overblik over mulighederne og med at undersøge, hvilke krav og udgifter der gælder i den konkrete situation.
06 · Ankomst i Danmark
Når afdøde ankommer til Danmark
Når afdøde ankommer til Danmark fra udlandet, begynder den næste del af processen.
Ved hjemtransport i kiste sker ankomsten som regel via lufthavn eller landegrænse, hvor der skal være styr på dokumenter, modtagelse og godkendelser, før afdøde kan transporteres videre.
Her hjælper Begravelse Danmark med at modtage afdøde og sikre, at de nødvendige dokumenter følger med transporten.
Modtagelse i lufthavn eller ved landegrænsen
Når en afdød bliver transporteret med fly, bliver kisten registreret som transportgods. Derfor skal både flyselskab og myndigheder have godkendt transporten, inden afdøde kan sendes af sted fra udlandet.
Samtidig skal der være en modtager i Danmark, som kan tage imod kisten ved ankomsten.
Begravelse Danmark hjælper med koordineringen omkring modtagelsen og sørger for, at transporten kan fortsætte i Danmark.
Omlægning til dansk kiste
Ved hjemtransport i kiste bliver afdøde transporteret i en særlig transportkiste med zinkindsats eller zinkpose.
Når afdøde ankommer til Danmark, lægger vi afdøde over i den valgte danske kiste før begravelsen eller bisættelsen. Hos Begravelse Danmark har vi mange års erfaring med korrekt håndtering af balsamerede afdøde og råder over faciliteter til omlægning i forbindelse med internationale hjemtransporter.
I den forbindelse hjælper vi også med påklædning og klargøring af afdøde, hvis familien ønsker at tage afsked i Danmark.
Registrering hos danske myndigheder
Når afdøde er kommet til Danmark, skal dødsfaldet også registreres hos de danske myndigheder.
Her bliver de udenlandske dokumenter brugt til at registrere dødsfaldet i CPR-registeret og folkeregisteret, så skifteretten og de øvrige myndigheder kan behandle sagen i Danmark.
I de fleste tilfælde skal de danske myndigheder også bruge:
- kopi af pas
- vielsesattest
- eller yderligere dokumentation fra udlandet.
Hos Begravelse Danmark hjælper vi med at skabe overblik over processen og med at sikre, at de nødvendige dokumenter bliver sendt videre til de rette myndigheder.
07 · Derfor vælger familier os
Derfor vælger familier Begravelse Danmark
Et dødsfald i udlandet kræver ofte hurtige beslutninger, kontakt til flere myndigheder og koordinering på tværs af landegrænser.
Hos Begravelse Danmark har vi mange års erfaring med hjemtransport af afdøde fra udlandet til Danmark og hjælper hvert år familier med sager fra både Europa, Norden og resten af verden.
Vi samarbejder med internationale assistanceselskaber som SOS International, Falck, Gouda og Viking Travel Care samt med lokale samarbejdspartnere i en lang række lande.
Det betyder, at vi kan hjælpe med:
- Kontakt til myndigheder og ambassader
- Koordinering af transport
- Dokumenter og godkendelser
- Modtagelse i Danmark
- Den videre planlægning af begravelse eller bisættelse
For mange pårørende handler hjælpen ikke kun om selve transporten, men om at få nogen til at skabe overblik i en situation, hvor regler, myndigheder og sprog hurtigt kan blive uoverskuelige.
Hos Begravelse Danmark får I en fast kontaktperson, som hjælper med at koordinere processen fra udlandet og hele vejen hjem til Danmark.
FAQ · Spørgsmål & svar
Ofte stillede spørgsmål om dødsfald i udlandet (FAQ)
Hvem skal jeg kontakte først ved dødsfald i udlandet?
Hvad gør jeg, hvis afdøde ikke har en rejseforsikring?
Hvor lang tid tager transport til Danmark?
Kan afdøde transporteres hjem i urne?
Hvad er forskellen på hjemtransport i urne og kiste?
Hvad koster hjemtransport af afdøde?
Hvem udsteder ligpasset?
Skal afdøde balsameres?
Kan vi se afdøde i Danmark?
Hvad sker der med bagage og personlige ejendele?
Hvad gør jeg ved dødsfald i Thailand, Spanien eller andre lande uden for Norden?
Hvem taler med myndighederne i udlandet?
Læs også
Begravelse i hjemlandet
Skal afdøde transporteres fra Danmark og begraves i sit hjemland? Læs vores guide om ligpas, dokumenter, priser og hele forløbet – fra Danmark til hele verden.
Døgnet rundt
Vi er her, når du har brug for os – 24/7.
Erfarne & omsorgsfulde
Mange års erfaring med udlandssager.
Internationalt netværk
Samarbejdspartnere i hele verden.
Personlig & værdig service
Vi tager hånd om både det praktiske og det menneskelige.
Vi er her for dig – hele døgnet
Kontakt Begravelse Danmark
Et dødsfald i udlandet kræver ofte hurtige beslutninger og kontakt til flere myndigheder på tværs af landegrænser.
Begravelse Danmark har mange års erfaring med at koordinere hjemtransport, så afdøde kan komme trygt hjem til Danmark. Vi hjælper med at skabe overblik over processen – uanset om hjemtransporten sker med egen betaling eller via rejseforsikring, hvor Begravelse Danmark har været en betroet partner til SOS, Falck og Gouda gennem mange år.
